Vibrationsmåling - sund fornuft!

Vibrationsmåling og afbalancering

 

 

Sund fornuft

Enhver roterende maskine vibrerer. Et for kraftigt vibrationsniveau betyder øget belastning og slid på maskindele og deraf yderligere forøget vibrationsniveau.

Der er derfor sund fornuft i regelmæssig vibrationskontrol af maskinparken. Med planlagte indgreb undgås havari og utilsigtede produktionsstop.

 

Med vibrationsmåleudstyr kan vi udføre en tilstandskontrol på:

  • roterende maskiner
  • fejlfinding med spektrumanalyse
  • afbalancering på stedet

Tilstandskontrol

Tilstandskontrol med vibrationsmåling med faste intervaller er en kendt teknik til at give tidlig varsel om begyndende maskinfejl. Vores måleinstrument har mange muligheder såsom:

  • vibrationsmåling efter ISO2372 / ISO10816          
  • lejetilstandsvurdering efter SPM-metoden
  • FFT-spektrum med envelope
  • zoom mm.
Måleinstrument med mange funktioner

Spektrumanalyse

Med spektrumanalyse kan fejlkilder til ødelæggende maskinvibrationer fastslås.

 

Typiske fejl er:

  • ubalance
  • lejefejl
  • opretningsfejl
  • resonans
  • revner
  • løse dele
  • slid mm.

 

Fejlkilder kan fastslås

Vibrationssignalet opløses i et frekvensspektrum med op til 12000 linjer og med muligheder for bl.a. zoom, envelope, logaritmisk eller lineær skala, visning i forskydning, hastighed eller acceleration.
I spektret kan symptomerne for ubalance, skævhed og konstruktionssvagheder let identificeres

Hyppigste årsag

Hyppigste årsag til maskinvibrationer er ubalance. Med måleudstyret kan den fejlramte maskine i mange tilfælde afbalanceres på stedet - uden tids- og arbejdskrævende demontering.

Afbalanceringen foregår ved, at udstyret måler emnets vibration og fase - uden og med prøvevægte. Abalanceringen kan ske i et eller to plan afhængig af emnets form og tilgængelighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Se/udskriv prospekt om vibrationsmåling