|
|
|
|
|
For Nordelektro er det vigtigt, at vi har et godt og velfungerende team af medarbejdere.
Læs her hvad medarbejdere siger om deres daglige arbejde og det at være ansat hos Nordelektro.
 |
Danny Mathiasen
"Jeg har været ansat hos Nordelektro siden 2006 i elevatorafdelingen. Mit arbejde består i at lave eftersyn og reparationer af elevatorer, lifte og rulletrapper mm. Jeg planlægger stort set selv min arbejdsdag, hvilket giver mig en stor tilfredsstillelse, frihed og samtidig mulighed for at tilpasse mit arbejde og privatliv.
Hos Nordelektro er der stor fleksibilitet - har jeg brug for at tage fri, kan jeg gøre det. Har Nordelektro brug for, at jeg tager en ekstra tørn, så gør jeg selvfølgelig det.
I elevatorafdelingen er vi et rigtigt godt team. Vi har en meget afslappet atmosfære og hjælper hinanden, når det er nødvendigt".
|
 |
Michael Emborg
"Jeg har været ansat hos Nordelektro, elafdelingen, siden 1998. Mit arbejde består primært i fejlfinding og reparationer af industri-installationer og maskiner. Hertil hører CE-mærkning og tegningsmateriel.
Hos Nordelektro er vi et godt team, der hjælper hinanden, når det brænder på også på tværs af afdelingerne.
Jeg kan selv planlægge og styre min tid. Jeg prøver kræfter med mange opgaver, og det er en stor udfordring selv at løse en opgave. Jeg kan altid trække på mine kollegaer, hvis jeg er i tvivl om noget.
Hos Nordelektro har vi medindflydelse og bliver hørt. Det giver et godt sammenhold".
|
 |
Jesper Storm Simonsen
"Jeg kan kun tilslutte mig det, Michael Emborg siger. Jeg er udlært hos Nordelektro og var meget glad for min læretid her. Efter at have været væk nogle år, vendte jeg tilbage til Nordelektro i 2006.
Det er en rigtig god arbejdsplads"
|
 |
Bo Thomsen
"Jeg blev ansat i kranafdelingen i 2005. Vi laver lovpligtige eftersyn af kraner, taljer og løftegrej mm. og selvfølgelig almindeligt kranarbejde f.eks. udskiftning af kørehjul og lejer. Ud over det bygger vi også kraner og strømskinner. Jeg laver mest smede- og svejsearbejde. Opgaverne bliver lavet både ude hos kunden og hjemme på eget værksted.
Jeg har nogle gode kollegaer, og vi hjælper hinanden. Der er en god fleksibilitet og et godt kammeratskab. Jeg synes, at vi har en stor og bred faglighed og er gode til at arbejde på tværs af vores afdelinger.
Nordelektro er et rart sted at arbejde. Der er struktur i fremtidsplanerne og stor åbenhed. Blandt andet holder vi månedlige fællesmøder, hvor alle kan komme til orde". |
| |
|
Vi er altid interessede i at høre fra dygtige medarbejdere, så ring eller skriv et par ord om dig selv.
|
|
|
|